Balancen Mellem det Åndelige og det Fysiske
Det virkelige liv er det, der leves på det åndelige plan. De, hvis hjerter er levende og besejrer fortiden og fremtiden, kan ikke fastholdes af tiden. Sådanne mennesker er aldrig overdrevent ulykkelige over fortidens sorger eller bekymrede for fremtiden. De, der ikke kan opleve fuld eksistens i deres hjerter, og derfor lever banale og overfladiske liv, er altid nedtrykte og tilbøjelige til at føle håbløshed. De anser fortiden for en frygtelig grav og fremtiden som en bundløs brønd. Det er en lidelse, hvis de dør, og det er en lidelse, hvis de overlever.
Etableringen af et sundt forhold til en lang, stor fortid og en lang, bedre fremtid afhænger af at man har den rette forståelse for éns hjertes og sjæls vitalitet. De heldige lever på dette plan og forstår dette liv fuldt ud. De ser fortiden som deres forfædres store telte og troner, fremtiden som veje, der fører til Paradisets haver, og medens de drikker inspiration fra deres indre samvittighed, som var det Kawthars1 kilde, drager de videre fra denne verdens gæstehus. Men de, der er uheldige, og ikke kan nå sådant et plan af forståelse og indsats, lever liv, der er værre end døden, og deres død er et helvede af mørke ovenpå mørke
Der er et gensidigt støttende og fuldkommengørende forhold mellem éns handlinger og det indre liv. Vi kan måske kalde dette forhold for en "sund cirkel". Holdninger såsom beslutsomhed, udholdenhed og handlekraft oplyser éns indre samvittighed, og stråleglansen fra éns indre samvittighed styrker éns viljekraft og handlekraft, og påskynder én til endnu højere horisonter.
De heldige, hvis handlinger afspejler deres ånds lydighed, vil altid søge at gøre Skaberen og menneskeheden tilfreds, og de vil fortsætte med at tilegne sig prisværdige dyder. Deres qibla2 viser vil altid pege mod samme mihrab3, og deres triptæller vil altid vise den samme rute. Selvom der kan forekomme afvigelser nu og da, vil en oprigtigt følt anger og inderlig bodfærdighed bortsmelte syndens bevidsthed fra deres hjerter og sjæle. Efter dette vil de genoptage deres veje, ofte med fornyet kraft.
De heldige mennesker, der omhyggeligt og grundigt opfylder deres pligter og som nøje tager sig af hver lille detalje, nyder velordnet ro, harmoni og hengivenhed til pligten i den ydre verden. Samtidigt forøger de det rene lys i deres indre verdener, og på bønnens vinger opnår de, få gange om dagen, englenes rang.
Denne forståelse og balance i menneskenes hjerter, det vil sige den indre oplevelse og den omhyggelige praktisering af religion, sammen med en kærlighed og længsel efter evigheden, blev med tiden erstattet med dunkel formalisme og mystik, der gjorde os dovne. Siden da har disse to uheldssvangre grupper betragtet deres egne inspirationer, der ikke er mere end ildfluer, som det samme som Åbenbaringens klare og forskelligartede stråleglans. De spærrer os vejen til nye horisonter for tanken, og formørker vore forhåbningers horisonter ved at sprede dunster og støv ind over vor oplyste vej.
Som en slags opsummering kan vi karakterisere sandhedens soldater som følger: Sandhedens soldater har en mere robust struktur, ligesom hærdet stål, der kan modstå alle pres og angreb. Deres intellekt kan, i lighed med en ekspertkemiker, kombinere det Guddommelige Ord med al samtidig viden i et kogekar, og derved frembringe nye synteser. Deres sjæle er blevet fuldkommengjorte i den samme smeltedigel, der fuldkommengjorde sådanne åndelige mestre som Mawlana Rumi og Shaykh Jilani. De er så beskedne, at de ser sig selv som bare almindelige mennesker blandt andre. Og endelig, deres altruisme har nået et sådant niveau, at de kan tilsidesætte deres egne behov og ønsker, for andres glædes skyld.
- Oprettet den .