Sande Muslimer Kan Ikke Være Terrorister
Islam betyder bogstaveligt "underkastelse". Islam er tilfredshedens, sikkerhedens og fredens religion. Disse principper er så almindelige i en muslims liv, at når han standser for at bede namaz (bøn), skærer han alle bånd til verden over, bøjer sig og kaster sig ned for Gud, og står derefter med hænderne foldede i respekt. Når han kommer ud fra bønnen, er det som at begynde på et nyt liv. Han afslutter bønnen ved at hilse dem på sin højre og venstre side, ønske dem sundhed, sikkerhed og fred, hvorefter han går og er sammen med andre mennesker. I Islam betragtes det som noget af det mest lykkebringende at hilse på andre og ønske dem fred. Da Profeten Muhammad (fvmh) blev spurgt om: "Hvad er den mest lykkebringende handling i Islam?" svarede han: "At give mad til andre og hilse på alle, man kender og ikke kender."
Beskyldninger om Terrorisme
Det er en stor skam, at Islam, som hviler på disse grundpiller, af andre ses som det samme som terrorisme. Dette er en kæmpemæssig historisk fejltagelse, fordi, som vi understregede ovenfor, for et system, der er baseret på fred og sikkerhed at blive tilknyttet terrorisme, viser først og fremmest, at de mennesker intet ved om Islams ånd og er ude af stand til at fatte den med deres egne sjæle. Man bør søge Islam gennem dens egne kilder og dens egne sande repræsentanter gennem historien og ikke gennem en lille minoritets handlinger, som misrepræsenterer den. Sandheden er, at der ikke findes noget frastødende og blind tro i Islam. Den er udelukkende en religion af tilgivelse og tolerance. Sådanne kærlighedens og tolerancens søjler som Mevlana, Yunus Emre, Ahmed Yesevi, Bediüzzaman og lignende skikkelser udtrykte denne side af Islam på smukkeste måde, og gik ind i historien som eksempler på denne lidenskab og tolerance.
Jihad i Islam
Jihad er en del af Islam, der baserer sig på visse bestemte principper, der retter sig mod at fjerne enhver ting, der hindrer forsvaret eller ophøjelsen af Guds navn. Vi kan citere talrige eksempler fra historiens løb, der forbindes med dette emne. Som nation opstillede vi forsvarsværker som Canakkale og Trablusgarp på mange fronter. Havde vi ikke gjort dette, ville vi have sagt til de fjender, der havde lyst til at besætte vort land: "I er kommet for at gøre os civiliserede. Det er venligt af jer. Velkommen Se, I har taget soldater med!" Der vil altid være strid; det er en uundgåelig realitet i menneskeheden. Men de vers i Koranen, der blev åbenbaret for Muhammad (fvmh), der udspecificerer betingelserne for Jihad, misfortolkes af andre til at betyde hovedformålet med Islam, er ude af stand til at etablere en balance mellem de brede og finere punkter, og dette, når det sammenholdes med den kendsgerning, at de er opslugt af had, får dem til at misrepræsentere Islam, hvorimod brystet hos en ægte muslim er fyldt med kærlighed og hengivenhed over for hele skabelsen. Engang skrev en digter: Muhammad blev avlet af hengivenhed; ud over Muhammad, hvad kommer fra hengivenhed?
Kærlighed Binder Eksistensen
Ja, Muhammad (fvmh) er en hengivenhedens mand. Han kendes også som "Habibullah", som stammer fra ordet "habib", der betyder "han, som elsker Gud og som elskes af Gud." Mystikere såsom Imam Rabbani, Mevlana Halid og Shah Veliyullah Dehlevi siger, at den højeste grad er kærlighedens.
Gud skabte hele skabelsen ud af kærlighed, og Islam har udsmykket denne kærligheds sprøde kniplingsarbejde. Med en anden stor mystikers ord er kærligheden raison d´être for skabelsens eksistens. Men på trods af alt dette kan vi selvfølgelig ikke nægte, at Islam indeholder et element af vold i afskrækkelsens navn. Imidlertid er der nogle mennesker, der tager disse elementer, der burde være sekundære, og anser dem for at være det eneste, Islam drejer sig om; hvorimod Islam er fredelig. Engang fortalte en af mine venner, der deler disse synspunkter, mig: "Du snakker med alle uden at sætte nogle begrænsninger. Dette nedbryder efterhånden de spændinger, vi har, men vi har lært, at ifølge Islam skal vi vise vort fjendskab over for visse mennesker i Guds navn." Egentlig stammer denne tanke fra den fejlagtige fortolkning af denne ide. I Islam skal alt, der er blevet skabt, elskes i Guds navn. Det, der skal hades og vises fjendtlighed, er urene og umoralske tanker og følelser samt blasfemi. Gud ønskede mennesket som et venligt væsen (17:70), og man kan sige, at enhver er velsignet med denne kvalitet i varierende grad. Guds Profet (fvmh) kom forbi et jødisk begravelsestog, og han standsede for at vise sin respekt. Da han blev mindet om, at den mand, der skulle begraves, var jøde, svarede Muhammad: "Han er dog stadig et menneske." Han viste den værdi, Islam tildeler menneskeheden.
Ja, dette var vor Profets målestok i respekt over for mennesker. Det, der ligger bag visse muslimske mennesker og institutioner, der misforstod Islam og involverede sig i terrorangreb over hele verden, skal ikke søges i Islam men indeni disse mennesker selv, i deres fejlfortolkninger og i andre faktorer. På samme måde som Islam ikke er en terrorreligion, kan enhver muslim, der har forstået Islam korrekt, ikke tænkes som terrorist.
Der er naturligvis undtagelser, men tyrkernes fortolkning af Islam er meget positiv. Hvis vi kan udbrede en forståelse af Islam, der repræsenteres af kærlighedens søjler, såsom Mevlana og Yunus Emre, udover den ganske verden, og hvis vi kunne få deres budskab om kærlighed, dialog og tolerance ud til de mennesker, der tørster efter dette budskab, da ville mennesker fra hele verden komme løbende ind i armene af den kærlighed, fred og tolerance, vi repræsenterer.
Islams tolerance er så omfattende, at Profeten (fvmh) specifikt forbød selv udtalelser, der kunne støde mennesker. På trods af Muhammads selvopofrende arbejde, blev Abu Jahil aldrig muslim, og døde som et vrag. Faktisk betyder navnet Jahil "uvidende". Faktisk brugte denne uvidende og rå mand hele sit liv på at være Profetens (fvmh) fjende, og hans holdning er blevet muslimernes sekundære karaktertræk. Når dette er sagt, kort efter erobringen af Mekka, begyndte Abu Jahils muslimske søn at sige ting i forsamlingerne imod sin far, og blev irettesat af Profeten (fvmh) for at gøre sådan.
Respekt for Menneskeheden
I en anden Hadith (fortælling om Profetens (fvmh) ord og gerninger), sagde Muhammad, at det var en af de store synder at bande mod nogens fader eller moder. De spurgte ham om folk nogensinde bandede ad deres svigerforældre. Han svarede, at hvis nogen bander over en andens fader eller en andens moder, forårsager han, at der bliver bandet over hans egen mor eller far og er således faktisk selv skyld i at bande over dem.
Mens Profeten (fvmh) strakte sig uhyre langt for at vise andre respekt, betyder den kendsgerning, at folk i vore dage citerer religionen, når de provokerer andre, at de ikke har forstået deres Profet på rette måde. Dette fordi, der ikke er plads til had og fjendskab – hverken i Islam eller i Muhammads (fvm) mangefarvede verden.
Guds Tjenere
Når vi læser i Koranen, ser vi, at den hele vejen igennem er baseret på tilgivelse og tolerance. I passagen "Imrans Hus" i Koranen står der: `De, som gav godgørende i lethed og retlinethed, og de, som tilbageholder deres vrede og tilgiver menneskene; og Gud elsker de, der gør godt mod andre.´ (3:133) Lad os forklare yderligere. Du støder på en begivenhed, der bringer dit blod i kog; for eksempel at folk har bandet ad dig og fornærmet dig. Du bør, så godt du kan, opføre dig uantastet og uden at reagere. Koranen beskriver, hvordan folk med god moral burde opføre sig, selv på tidspunkter, hvor man bare har lyst til at eksplodere: "De er så storslåede mennesker, at når de står over for begivenheder, der ville drive dem til vanvid, nedsvælger de deres vrede, som var det en torn, og de vender et blindt øje til andres fejl." De arabiske ord i denne passage har stor betydning. "Kezm" betyder at nedsvælge noget, der ikke kan svælges; mens Kazim betyder nogen, der svælger sin vrede.
I en anden passage siger Gud til Sine følgere: "Og de, der ikke bekræfter det, der er falskt, og når de går forbi noget, der er forfængeligt, går de forbi med ære" (25:71)
En Islamisk Model
Når vi betragter Profetens (fvmh) ophøjede liv, ser vi, at han praktiserede alt det, han prædikede i Koranen. For eksempel da én kom og tilstod hor og bad om at blive renset for sine synder, uanset hvad straffen måtte være, sagde Profeten (fvmh): "Gå hjem og angr. Der findes ingen synd, Gud ikke tilgiver." En anden Hadith fortæller, hvordan en person kom til Profeten (fvmh) og beklagede sig over, at en anden stjal fra ham. Men lige før straffen skulle fastslås, vendte manden sig og tilgav tyven, og til dette sagde Muhammad (fvmh): "Hvorfor gjorde du ikke dette til at begynde med?"
Så når alt dette undersøges i detaljer fra deres egne kilder vil man se, at den model, der bruges af dem, der behandler andre med had og fjendskab, hvis modstand mod muslimer, jøder og kristne udover dem selv er blevet skærpet med vrede, og som sjofler dem ved at kalde dem vantro, slet ikke hører til Islam. Som vi påpegede ovenfor, er Islam en kærlighedens og tolerancens religion. Muslimerne er kærlighedens og medfølelsens livvagter, de frastødes af alle terrorhandlinger og har renset deres legemer for al hadsk og fjendtlig adfærd.
- Oprettet den .