Den Manifeste Optegnelse og den Manifesterede Bog

For eksempel udstiller et frø Skæbnen på to måder: det demonstrerer den Manifeste Optegnelse (Imamun Mubin) og fremviser den Manifeste Bog (Kitabun Mubin).

Den Manifeste Optegnelse, en anden titel for Guddommelig Viden og Befaling, indbefatter alle ting og hændelser i Universet. Det betyder, at alle ting og hændelser har en præ-eksistens i Guddommelig Viden. Når det er tid for dem til at komme til verden, eller når Gud ønsker at bringe dem til verden, klæder Han dem i materiel eksistens.

Den Manifesterede Optegnelse henviser til dette. Et frø indeholder det fremtidige liv for den plante, der vil vokse op af det. Plantens liv slutter også med frø, og hvert af dem kan betragtes som denne plantes hukommelse. De nye planter, der vokser op af disse frø, vil være næsten identiske med den oprindelige plante, for ingen af dem har en bevidst ånd, der ejer en fri vilje. Så ved siden af at tjene som en analogi for den Manifeste Optegnelse og derfor Guddommelig Skæbne og Viden, peger et frø også på den Øverste Bevarede Tavle (Lawhun Mahfuz) og korresponderer til den menneskelige hukommelse i menneskeriget. Da et frø viser, at skabningernes livshistorie bliver skrevet ned, peger det yderligere på et efterliv.

Den Manifeste Bog er en anden titel for Guddommelig Vilje og Guds skabende og operative love for universet. Hvis vi omtaler den Manifeste Optegnelse som Formel eller Teoretisk Skæbne, kan den Manifeste Bog omtales som den Faktiske Skæbne. Den fremtidige fuldt udvoksede plantes form eller et levende væsens, som fremviser frøets eller det befrugtede ægs indhold, kan forstås som den Faktiske Skæbne.

Kort sagt, på samme måde som frø eller planter eller befrugtede æg og levende væsener peger alt, der eksisterer, klart på Guddommelig Skæbne, der afgør og bedømmer, såvel som udmåler, specificerer og individualiserer. Sande drømme, der informerer os om visse fremtidige begivenheder, er en anden unægtelig indikation om Skæbne eller Guddommelig forudbestemmelse.

Spørgsmål: Hvorfor er troen på Skæbne en af de essentielle ting i tro?

Svar: Vor indbildskhed og svage hengivenhed fører os til at tilskrive os selv vore resultater og gode gerninger og at føle stolthed over os selv. Men Koranen siger udtrykkeligt: Gud skaber dig og det, du gør (37:96), hvilket betyder, at Guddommelig Medfølelse forlanger gode gerninger, og at Herrens Magt skaber dem. Hvis vi analyserer vore liv, vil vi til sidst indse og indrømme, at Gud leder os til gode gerninger og sædvanligvis forhindrer os i at gøre det, der er forkert.

Ved at skænke os tilstrækkelig kapacitet, kraft og midler til at udrette mange ting, gør Han os yderligere i stand til at virkeliggøre mange resultater og gode gerninger. Da Gud leder os til gode gerninger og får os til at ville og derpå gøre dem, er den virkelige grund til vore gode gerninger Guddommelig Vilje. Vi kan kun "eje" vore gode gerninger gennem tro, oprigtig hengivelse, bede om at fortjene dem og være tilfreds med det, Gud har foreskrevet. Udfra dette er der ingen grund til for os at prale eller være stolte; tværtimod bør vi forblive ydmyge og takke Gud.

På den anden side vil vi gerne nægte ansvaret for vore synder og misgerninger ved at tilskrive dem Skæbnen. Men eftersom Gud ikke bryder Sig om, eller godkender sådanne handlinger, tilhører de alle os og udføres ved at handle efter vor frie vilje. Gud tillader synder og giver dem ydre former, for hvis ikke Han gjorde det, ville vores frie vilje være meningsløs. Synder er resultatet af vor beslutning gennem vor frie vilje til at synde. Gud kalder på os og fører os til gode gerninger, inspirerer dem endda i os, men vor frie vilje sætter os i stand til at være ulydige overfor vor Skaber. Defor "ejer" vi vore synder og misgerninger. For at beskytte os mod synd og Satans fristelser og vort kødelige, ondt befalende selv, må vi kæmpe for at fjerne eller disciplinere vore tilbøjeligheder til synd gennem anger og bede om tilgivelse for dem. Derudover skal man føre sig selv til og formane sig selv til at gøre gode gerninger gennem bøn hengivenhed og tillid til Gud.

Kort sagt, fordi vi har en fri vilje og opmuntres til at følge de religiøse forpligtelser og afstå fra synd og dårlige gerninger, kan vi ikke give Gud skylden for vore synder. Guddommelig Skæbne eksisterer, så de troende ikke føler stolthed over "egne" gode gerninger; men snarere takker Gud for dem. Vi har fri vilje, så det oprørske, kødelige selv ikke flygter fra konsekvenserne af dets synder.

Et andet vigtigt punkt er, at vi normalt beklager os over fortidige hændelser og ulykke. Værre endnu, for sommetider fortvivler vi og overlader os selv til et liv i opløsning og kan endda begynde at klage over Gud. Men Skæbnen tillader os at relatere fortidige begivenheder og ulykker til den, således at vi kan modtage lettelse, sikkerhed og trøst.

Så uanset hvad der er sket i fortiden, bør det betragtes i Skæbnens lys; det, der kommer, såvel som synder og spørgsmål om ansvar, bør henføres til menneskets frie vilje. På denne måde forsones yderpunkterne af fatalisme og benægtelse af Skæbnens rolle i menneskets handlinger (synspunktet hos Mu'tazila).

Pin It
  • Oprettet den .
Copyright © 2024 Fethullah Gülen Webside. Alle rettigheder reserveret.
fgulen.com er officiel kilde på Fethullah Gülen, den berømte tyrkiske lærde og intellektuelle.