Argumenter for eksistensen af usynlige væsener

Lad os betragte nogle positive argumenter for eksistensen af åndelige væsener.

  • Materien tjener livet, ikke omvendt. Videnskaben kan ikke forklare livet, eller hvordan organisk stof får liv. Selvom materien ser ud til at være basis for eller tjener som en modtager for livet, er den tydeligt nok ikke oprindelsen til det. Så livet bliver sendt fra eksistensens immaterielle dimensioner. Gud indsmelter det i materien eller i organisk stof via et eller andet immaterielt og usynligt. Dette kalder vi ånd. De særlige karakteristika ved hver ånd gør hvert individ unikt, selvom de dannes af de samme fysiske elementer.
  • Livet er ikke afhængigt af materie. Tværtimod, livet gør en lillebitte krop større end en vældig én. For eksempel gør livet en flue eller en fugl større end et bjerg. Livet gør en honningbi i stand til at påstå Jorden som dens have, etablere forhold med alle blomster og indgå transaktioner med dem. Yderligere, jo mere forfinet materialet er, des mere aktivt og udviklet er livet. Livets udvikling og aktivitet har intet med fysisk størrelse at gøre. En flue eller en loppe er mere aktiv og har skarpere sanser end en kamel eller et næsehorn.
  • Denne verden er den arena, hvorpå Gud manifesterer Sin Vilje gennem naturlige årsager. Men livet er resultatet af den direkte manifestation af Hans Navn, den Evigt Levende. Derfor vil videnskaben, så længe den insisterer på dens positivistiske, endda materialistiske synsvinkel, aldrig trænge igennem livets mysterier.
  • Engle er rene, åndelige væsener, der repræsenterer de rent gode aspekter af tilværelsen, mens Satan og hans hjælpere repræsenterer det rent onde aspekt. Gud er Én og Uendelig, uden modsætning. Alle andre væsener og eksistenser har en modsætning. Derfor repræsenterer englene vore gode sider, mens Satan repræsenterer de onde. Engle inviterer os til vort rent åndelige eller "englelige" aspekt; mens Satan frister os med det onde. Den følgende strid, både i os og i universet som helhed, har fortsat siden eksistensens begyndelse. Enhver føler en dragning mod både godt og ondt på samme tid. Den første kommer fra englene eller vor uforurenede ånd; den sidste kommer fra Satan i samarbejde med vort kødelige selv, der repræsenterer vort dyriske aspekt.
  • Ånd-legeme relationen kan sammenlignes med det, der eksisterer mellem den elektriske kraft og en fabrik, der kører på elektricitet. Hvis der ikke er nogen elektrisk kraft, bliver fabrikken reduceret til en dynge skrot. Ligeledes når ånden forlader legemet på grund af en skade eller afbrydelse (f.eks. sygdom eller død), bliver vi til intet andet end en bunke væv og knogler, der opløses i jorden. Dette viser, at vor virkelige eksistens og eneståenhed afhænger af denne ånd.
  • Vi accepterer eksistensen af naturlove og -kræfter uden at stille spørgsmål og går endda så langt som at tilskrive alle fænomener til dem. Vi tilskriver et lille frøs vækst til et stort, indviklet træ, til loven om spiring og vækst i det frø, og universets utrolige balance til loven om gravitation og frastødning. Men vi ignorerer den absolutte vilje, viden, magt og visdom, der er nødvendige for selve eksistensen, driften og balancen af universet. Den Ene, Som har absolut Vilje, Viden, Magt og absolut Visdom benytter så kraftfulde usynlige væsener (engle) som vinde eller storme, og andre, langt mere kraftige end naturkræfter eller -love, bag naturkræfterne og -lovene, for at få dem til at virke.
  • Udover de religiøse lærde er næsten alle muslimske filosoffer, og endda orientalske filosoffer, enige i, at engle og åndelige væsener eksisterer. De har blot forskellige navne for dem. Den peripatetiske (Mashshaiyyun) skole for filosofi, indrømmede, trods deres stærke hældning mod rationalisme og endda materialisme, eksistensen af engle udfra begrundelsen, at enhver art har en åndelig, ulegemlig essens. Illuministerne (Ishraqiyyun) accepterede ligeledes eksistensen af engle og kaldte dem (fejlagtigt) de "Ti Intellekter og Mestre af Arter". På den anden side tror følgerne af alle de Guddommelige religioner. vejledt af Guddommelig Åbenbaring, på, at der er en engel, der har ansvar for hver slags eksistens, og navngiver dem følgelig: bjergenes Engel, havenes Engel, regnens Engel og så videre. Selv naturalister og materialister, der begrænser sig til det, de kan se, indrømmer meningen med engle, som de kalder gennemtrængende kræfter.[7]
  • Alle Profeter, der tæller 124.000 ifølge pålidelige religiøse kilder, rapporterer om eksistensen af engle, åndelige væsener, jinn og Satan. Alle helgener og religiøse lærde er enige om dette usynlige riges eller dimensions eksistens. Vi behøver næppe at sige, at to specialister i emnet er bedre end tusinder ikke-specialister. Derudover er det en fastslået kendsgerning, at når en sag en gang er blevet bekræftet af to mennesker, har dens benægtelse af tusinder andre ingen vægt. Endvidere accepterer alle religiøse mennesker og tilhængerne af næsten alle religioner eksistensen af sådanne væsener.

Alle Guddommelige Skrifter fortæller om eksistensen af åndelige væsener og menneskets ånd, såvel som historien om Satan, og hvorledes han frister os. Og først og fremmest, kan man tvivle Koranens rapport og Profeten Muhammads vidnesbyrd og erfaringer?[8] Beviserne på Koranens Guddommelige forfatterskab, Profetgerningens mission, samt Muhammads Profetgerning og alle andre Profeters, beviser også det usynlige riges eksistens og dermed eksistensen af ånden, englene, jinn og Satan.

Den bedste og mest rationelle måde at fastlægge eksistensen af sådanne væsener på er udlagt af Islam, beskrevet af Koranen og blev set af Profeten under hans Opstigning gennem himlene. Koranen forklarer meningen med englelig eksistens så fornuftigt, at enhver kan forstå det. Kort sagt siger den, at menneskeheden er et samfund, der er ansvarligt for at gennemføre de Guddommelige Befalinger, der udgår fra den Guddommelige Egenskab af Tale, og at englene er et samfund, hvis "arbejderklasse" udfører naturens Guddommelige Love, der udgår fra Egenskaben for Vilje. De er Guds beærede tjenere, som gør alt, Han befaler. Eksistensen af engle og andre åndelige væsener kan fastslås ved at bevise eksistensen af én engel. Ligesom ved at benægte én svarer til at benægte arten, kræver dét at acceptere én, at man accepterer arten.

  • Der er en fælles opfattelse, især blandt tilhængerne af religioner, af, at der altid har været mennesker, der kan se og konversere med engle, jinn, Satan og andre åndelige væsener. Hvis engle ikke eksisterede, hvis aldrig een eneste engel var blevet set eller deres eksistens var blevet fastslået gennem iagttagelse, hvordan kunne så en så udbredt tro fortsætte? Hvis ikke denne tro var baseret på stærke beviser, ville den kunne have kommet ned til os, på trods af skiftende ideer og trossystemer i løbet af tidens gang? Derfor kan vi konkludere, at religiøs tro på eksistensen af sådanne væsener er baseret på erfaringer, Profeterne og andre hellige personer har haft. Sådanne fortællinger er blevet rapporteret fra pålidelige kilder.

[7] Said Nursi, Sözler, "29. Söz." Oversat til The Words 2 (Izmir, Tyrkiet: Kaynak AS, 1997), 196-97.
[8] I den traditionelle islamiske litteratur vil enhver omtale af Profeten følges af et udtryk for velsignelse, normalt "må fred og velsignelser være med ham". I tilfælde af Ledsagere eller andre fromme muslimer, bruges udtrykket "må Gud være tilfreds med ham (eller hende)". Begge disse er religiøse pligter. I denne bog har vi ikke fulgt denne praksis, da det virker fremmedartet i vestlig litterær stil. Dette er ikke ment som et tegn på manglende respekt; for de forudsættes at være der.

Pin It
  • Oprettet den .
Copyright © 2024 Fethullah Gülen Webside. Alle rettigheder reserveret.
fgulen.com er officiel kilde på Fethullah Gülen, den berømte tyrkiske lærde og intellektuelle.