Satan og menneskeheden

Den jinn, vi kender som Satan, blev skabt af ild. Inden hans lydighed og oprigtighed blev prøvet gennem Adam, havde han været i selskab med engle, tilbad og gjorde det samme, som de. Men, ulig englene, som ikke kan gøre oprør mod Gud (66:6), var Satan (før sin prøve blev han kaldt Iblis) fri til selv at vælge sin måde at opføre sig på. Da Gud prøvede ham og de andre engle ved at befale dem at bøje sig for Adam, blomstrede frøene til hans indbildskhed og ulydighed og opslugte ham. I hans forfængelighed svarede han: "Jeg er bedre end ham. Du skabte mig af ild, medens Du skabte ham af ler" (38:76).

Hvorfor blev Satan skabt?

Satan blev skabt af vigtige grunde. Hvis Satan, som hele tiden forsøger at forføre os, ikke eksisterede, ville vor skabelse være meningsløs og forgæves. Gud har utallige tjenere, der ikke kan gøre oprør og derfor gør, hvad de end bliver befalet. Faktisk kræver eksistensen af en absolut Guddommelig Væren, Som har mange skønne Navne og Egenskaber, at Hans Navne bliver manifesteret, ikke på grund af nogen ydre nødvendighed; men på grund af Hans Navnes essentielle natur. Han manifesterer alle disse Navne gennem menneskeheden.

Eftersom Han har fri vilje, gav Han også os fri vilje, så vi kunne skelne godt fra ondt. Derudover gav Gud os store potentialer. Vor udvikling af disse potentialer og vor kamp med at vælge mellem godt og ondt, får os til at opleve en konstant kamp i vore indre og ydre verdener. Ligesom Gud sender høge over spurvene, så de sidstnævnte udvikler deres potentiale til flugt, skabte Han Satan og tillod ham at friste os, så vores modstand mod fristelse vil hæve os åndeligt og styrke vor viljestyrke. Ligesom sult stimulerer mennesker og dyr til yderligere anstrengelse og opdagelser af nye måder at stille den på, og frygt inspirerer til nye forsvar, får Satans fristelser os til at udvikle potentialer og værn imod synd.

Engle stiger ikke op til højere rang, for Satan kan ikke friste dem og få dem til at afvige (fra den rette vej). Dyr har faste stationer og kan således ikke nå en højere eller lavere station. Kun mennesker kan ændre sin station eller rang.

Der er en uendeligt lang linie af spirituel evolution mellem de største Profeters og helgeners rang til den, folk som Farao og Nimrod, har. Derfor kan man ikke påstå, at skabelsen af Satan er ondt. Selvom Satan er ond og tjener visse vigtige formål, involverer Guds skabelse hele universet og bør forstås i forhold til dets resultater og helhed, ikke blot med hensyn til selve handlingerne. Hvad end Gud gør eller skaber er godt og smukt i sig selv; men kan gøre stor skade, hvis det misbruges. Derfor kan man ikke sige, at skabelsen af vand og ild ikke er totalt godt. Det samme gælder for skabelsen af Satan. Han hovedformål er at give os grund til at udvikle vore potentialer, styrke vor viljestyrke ved at stå imod hans fristelser og derpå stige til højere åndelige rangtrin.

Til det argument, nogle fremkommer med, at Satan fører mange mennesker til vantro og følgende afstraffelse i Helvede, vil jeg svare:

Først, at selvom Satan blev skabt for mange gode, universelle formål, kan mange mennesker blive bedraget af ham. Men Satan hvisker kun og foreslår; han kan ikke tvinge en til at deltage i ondskab og synd. Hvis man er så svag, at hans falske løfter bedrager én, og man tillader sig selv at blive trukket ned, fortjener man straf i Helvede for at misbruge en vigtig Gudgiven evne, der sætter én i stand til at udvikle éns potentiale og stige til den højeste rang. Man skal bruge sin frie vilje, der gør én menneskelig og giver én den højeste position i skabelsen, på rette vis og fremme éns intellektuelle og spirituelle udvikling. Eller må man klage over at være blevet beæret med fri vilje og derfor over at være blevet menneske.

For det andet, eftersom kvalitet er meget mere værd end kvantitet, bør vi betragte den kvalitative, i modsætning til kvantitative, værdi, når vi skal gøre vor bedømmelse. For eksempel er 100 dadelfrø kun 100 øre værd, hvis de ikke er plantet. Hvis kun 20 ud af 100 frø vokser op til træer, fordi de andre 80 blev ødelagt af for megen vand, kan vi så argumentere for at det er ondt at plante og vande frø? Jeg tror, vi alle kan være enige i, at det er fuldt ud godt at få 20 træer i bytte for 20 frø, eftersom 20 træer vil producere 20.000 frø.

Igen, 100 påfugleæg er måske nogle få kroner værd. Men hvis kun 20 af dem klækker og resten ikke gør, hvem ville da sige at det er forkert at risikere at 80 æg bliver ødelagt til gengæld for 20 påfugle? Tværtimod er det fuldt ud godt at have 20 påfugle for en pris på 80 æg, for de påfugle vil lægge endnu flere æg.

Det er det samme med menneskeheden. Ved at bekæmpe Satan og deres ondt-befalende selv er mange "værdiløse" mennesker gået tabt i bytte for hundreder af tusinder Profeter, millioner helgener og milliarder af mennesker med visdom og kundskaber, oprigtighed og god moral. Alle disse mennesker er solen, månen og stjernerne i menneskets verden.

Hvordan Satan prøver på at forføre menneskeheden

Ufrivillige onde tanker, fantasier og ideer er sædvanligvis resultatet af Satans hvisken. Ligesom de to poler på et batteri har menneskets hjerte (med "hjerte" mener vi sædet, eller centret, for det åndelige intellekt) to centrale punkter, eller poler. Den ene modtager englelig inspiration, mens den anden er sårbar overfor Satans hvisken.

Når de troende går dybere i tilbedelse og hengivenhed, og hvis de er samvittighedsfulde og fint opfattende i følelserne, vil Satan angribe fra forskellige retninger. Han frister ikke dem, der følger ham frivilligt og deltager i alt, der er forgængeligt; men han søger de oprigtige, hengivne tilbedere, der forsøger at nå højere åndelig rang. Han hvisker nye, originale ideer til syndige vantro, i vantroens navn, og underviser dem i kampen mod sand religion og dens følgere.

Vi læser i Koranen 7:17, at da Gud forbandede Satan på grund af hans hovmodige ulydighed, bad Satan om en udsættelse indtil Dommens Dag, så han kunne forføre mennesker. Gud tillod ham dette, som vi diskuterede ovenfor, og Satan svarede skarpt: Da vil jeg sandelig komme over dem forfra og bagfra og fra deres højre og fra deres venstre side. Og Du vil visselig ikke finde de fleste af dem taknemmelige (mod Dig). [Koranen 7:17]

Verset betyder, at Satan gør alt, han kan, for at forføre os. Vi er komplekse væsener, for Gud har manifesteret alle Sine Navne i os. Denne verden er en prøvelsens skueplads, hvor vi trænes, så vi kan tjene som et spejl for Gud og optjene evig glæde. Gud har skænket os utallige følelser, evner og potentialer, der skal trænes og udvikles. Hvis visse følelser og evner (f.eks. intellekt, vrede, grådighed, stædighed og liderlighed) ikke trænes og rettes mod høje mål, men tværtimod misbruges, og hvis vore naturlige begær og dyriske lyster ikke indhegnes og tilfredsstilles på lovlig vis, kan de give os stor skade her og i det Hinsidige.

Satan nærmer sig os fra venstre og forsøger, ved at bearbejde vort dyriske aspekt og vore følelser og evner, at føre os ind i synd og ondskab. Når han nærmer sig os forfra, får han os til at fortvivle over fremtiden, hvisker at Dommedag aldrig kommer, og at uanset hvad religionerne siger om det Hinsidige, er det bare fiktion. Han lader os også tro, at religion er gammeldags og overflødig og derfor uden nytte for nogen hverken nu eller i fremtiden. Når han overfalder os bagfra, prøver han at få os til at benægte Profetskab og andre essentielle dele af troen, som Guds Eksistens og Enhed, Guddommelige Skrifter og engle. Gennem sin hvisken og suggestion prøver Satan at fuldstændigt afbryde vor forbindelse med religion og føre os i synd.

Satan kan kun forføre hengivne, udøvende troende ved at komme over dem fra deres højre side og friste deres ego og stolthed. Han hvisker, at de er vidunderlige troende, og bringer dem gradvist til fald gennem indbildskhed og begæret efter at blive priset for deres gode gerninger. For eksempel, hvis troende udfører ikke-pligtige bønner sent om natten (tahajjud) og derpå annoncerer det, så andre vil prise dem; og hvis de tilskriver sig selv deres resultater og gode gerninger og hemmeligt kritiserer andre, er de kommet under Satans indflydelse. Dette er en farlig fristelse for troende, og derfor skal de altid være på vagt overfor denne taktik.

Et andet af Satans tricks er, at han kan få ligegyldige ting til at se betydningsfulde ud, og vice versa. Hvis troende diskuterer en sekundær sag i moskéen, som f.eks. om man kan bruge en bedekrans, når man priser Gud efter de daglige, foreskrevne bønner, mens deres børn bliver trukket ned i vantro og materialisme eller drukner i immoralitetens sump, har Satan forført dem.

Hvis Satan ikke kan forføre hengivne troende, hvisker han uønskede tanker og fantasier til dem. For eksempel ved at associere nogle ideer med andre, kan han få de troende til at have nogle ubehagelige opfattelser af det Guddommelige Væsen, eller pønse på vantro eller ulydighed. Hvis de dvæler ved sådanne ideer, bliver Satan ved med at plage dem, indtil de kommer i tvivl om deres tro eller de fortvivler over muligheden for nogensinde at føre et dydigt liv.

Et andet trick er at få gode, hengivne troende til at mistænke korrektheden eller gyldigheden af deres religiøse handlinger. For eksempel: Udførte jeg bønnen korrekt? Vaskede jeg nu hænderne og ansigtet fuldstændigt, mens jeg foretog den rituelle afvaskning? Hvor mange gange vaskede jeg de dele af kroppen, som skal vaskes?

Troende, der er plaget med sådanne ufrivillige tanker, forestillinger og tvivl skal vide, at de er ufrivillige, og at deres hjerter ikke har del i dem. På samme måde som pirater angriber skatteskibe, tyve stjæler fra rige mennesker, og stærke lande forsøger at kontrollere de fattige lande, bruger Satan sine onde suggestioner til at skade dem. De troendes hjerter bliver bekymrede. Det ligner feber, for når kroppens temperatur stiger, dannes der antistoffer i patientens blod for at bremse eller ødelægge skadelige bakterier eller kim. På lignende vis begynder de, der har bekymrede hjerter, at kæmpe.

Dette viser, at sådanne tanker og suggestioner ikke kommer fra, og ikke er godkendt af, eller indoptaget af hjertet. Så på samme måde som spejlbilledet af noget råddent ikke er råddent og gør én beskidt, og ligesom spejlbilledet af slangen ikke bider, er det at tænke sig vantro ikke det samme som vantro og at forestille sig bande er ikke virkelig at bande. Det kan endda siges, at Satans onde forslag er velgørende, for de holder de troende på konstant vagt for at modstå fristelser og at fortsætte deres kamp mod det kødelige selv og Satan. Dette giver dem spirituel fremgang.

Hvordan man modstår Satan

Faktisk fortæller Koranen 4:76 os at Satans bedrag altid er svagt. Det minder om et edderkoppespind, som dukker op, mens man går mellem to vægge. Det får ikke én til at standse, og man bør ikke tillægge det nogen betydning. Han foreslår eller hvisker og præsenterer syndige handlinger i et "uægte ornamenteret omslag", og derfor skal de troende aldrig tage imod hans "gaver". Når han hvisker onde tanker, skal de troende vide, at dette er hans sidste, og svageste, strategi og behandle det i forhold dertil. Hvis de viser en sådan hvisken opmærksomhed, bliver de måske besejret. Som en kommandant, der, bedraget af sin egen frygt, sender sin hær ud på fløjene og lader midten stå åben, udmatter de troende deres kræfter i udholdenhed og beslutsomhed ved at bekæmpe Satan og deres eget kødelige selv, når de koncentrerer sig om den slags hvisken. I det lange løb vil de ikke kunne holde til den virkelige kamp.

For at befri sig selv for den slags onde suggestioner, skal man fjerne sig fra Satans og syndens tiltrækningsfelter. Tankeløshed og forsømmelse af tilbedelse er invitationer til Satans "pile". Koranen fastslår: Men den, der vender sig bort fra den Nådiges ihukommelse, tildeler Vi en satan [modstander], som skal være hans fælle.[Koranen 43:36]. Ihukommelse af den Al-Barmhjertige, ædle eller hellige fænomener og et hengivent religiøst liv beskytter os mod Satans angreb. Igen råder Koranen os: Og hvis ond bagvaskelse fra Satan rammer dig, så søg tilflugt hos Allah, thi Han er Alhørende, Alvidende. Når en ond skæbne fra Satan rammer de retfærdige, så ihukommer de (Gud) og begynder at se (klart). [Koranen 7:200-1].

Guds Budbringer tilrådede: "Når du er vred, sæt dig; hvis du står op. Læg dig eller stå op, hvis du sidder, og udfør den rituelle afvaskning." På vej hjem fra en militær ekspedition bød Profeten holdt et bestemt sted. De var så trætte, at de sov igennem tidspunktet for morgenbønnen. Da de vågnede, beordrede Profeten: "Lad os komme herfra med det samme, for Satan regerer her." Profeten siger også, at Satan flygter fra kaldet til bøn.

Sommetider prøver Satan at friste os ved obskøne scener. Han få os besat med ulovlige nydelser. I sådanne tilfælde, prøv da at overtale dig selv om, at enhver ulovlig nydelse vil følges af anfald af anger og kan bringe dit efterliv i fare og endogså dit dødelige liv. Vær klar over at livet i denne verden kun er et flygtigt legetøj, en trøstende illusion, og at det sande live er i det Hinsides. Da nogle af hans mænd tøvede med at tilslutte sig ekspeditionen til Tabuk på grund af den brændende sommerhede, advarede Gud dem om sommer: Helvedes hede er langt mere intens, hvis de dog bare ville forstå (9:81).